Mange har peget på Richie Porte og Gustav Erik Larsson som Saxo Bank-Sungards bedste bud på en samlet vinder af Post Danmark Rundt.
Dem regner Bjarne Riis også med, men holdejeren har samtidig fidus til Michael Mørkøv.
- Vi har tre, der kunne være kandidater, og Mørkøv hører også blandt dem, siger Bjarne Riis.
Den 26-årige sjællænder blev fravalgt til Tour de France-truppen, hvor han ellers var meget tæt på at komme med.
Men den tidligere verdensmester i parløb er normalt en rytter, som er god til at rejse sig efter skuffelser og til at møde forberedt frem til cykelløb, når det gælder.
Riis vil ikke endnu lægge sig fast på en mand, Saxo Bank-Sungard skal køre 100 procent for.
- Det hele afhænger af, hvordan der bliver kørt, og det kan godt gå hen og blive et taktisk løb.
- Det ville være forkert at gå ind til løbet med en mand, vi satser på. Der er ikke en af dem, der stråler frem som bedre end de andre. Så den tager vi dag for dag, siger Bjarne Riis.
Richie Porte har måske en lille fordel på enkeltstarten, men ellers bliver stigningen i Vejle på fredagens etape vigtig.
- Etapen i Vejle bliver afgørende. Og selvfølgelig enkeltstarten, og der vil Richie umiddelbart være den stærkeste, siger Bjarne Riis.
Richie Porte har nævnt, at han formentlig kører for et andet cykelhold efter denne sæson.
- Det bør ikke betyde noget. De er stadig på lønningslisten. Det ville være uprofessionelt, hvis det fik betydning, og jeg forventer, at de er professionelle, siger Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde