Bjarne Riis er på vagt forud for mandagens 2. etape i Tour de France fra Bruxelles til Spa i Belgien.
Saxo Banks holdejer forudser, at de mange styrt på 1. etape har sat sit præg på rytterne.
- Vi skal være på vagt, fordi der er mange, der stadig vil være nervøse, og der vil være mange tilskuere. Det kan blive meget farligt, siger Bjarne Riis før etapestarten i Bruxelles.
Derfor vil Saxo Bank sidde langt fremme i feltet for at mindske risikoen for at blive involveret i styrt.
- Vi har en plan, og den skal vi ud at fuldføre. Det skal nok gå, lyder det kortfattet fra holdejeren.
Mandagens etape byder blandt andet på en stigning 12 kilometer fra mål, hvor et afgørende angreb kan sættes ind - umiddelbart indbydende terræn for danske Matti Breschel.
Bjarne Riis regner dog med en svær afslutning for de udbrudslystne.
- Jeg forventer, at det er en rimelig stor gruppe, der kommer til mål, siger Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker