Styrtet kan blive dyrt for Nuyens midt i optakten til hans sæsonmål - de belgiske klassikere.
Belgieren har været en tur på hospitalet efter styrtet, hvor han kolliderede med en trafikpæl, og han håber, at han kan fortsætte mandag.
- Heldigvis er der ingen brækkede knogler. Men jeg er meget øm og særligt hoften tog et hårdt slag i faldet.
- Mine forberedelser til Flandern Rundt er kun i fare, hvis jeg ikke gennemfører Paris-Nice, så jeg håber virkelig på at kunne sidde på cyklen igen i morgen, siger Nick Nuyens til holdets hjemmeside.
I Alberto Contadors fravær ligger der et stort pres på Nick Nuyens, som skal forsøge at redde store resultater i land og vigtige point for det danske cykelhold.
Team Saxo Bank afventer forsat svar fra den internationale cykelunion (UCI) på, om holdet kan beholde dets licens, efter Alberto Contador har fået karantæne, hvorved alle hans optjente point er fjernet.
Nuyens vandt sidste år den store belgiske klassiker Flandern Rundt, hvilket var holdets største sejr i 2011. Derfor kommer belgierens styrt på et kritisk tidspunkt.
Dwars door Vlaanderen, som Nuyens også vandt sidste år, køres 21. marts, og Flandern Rundt køres 1. april.
Nick Nuyens styrtede søndag på en nedkørsel under den 9,4 kilometer lange og kuperede enkeltstart mellem Dampierre-en-Yvelines og Saint-Rémy-lès-Chevreuse på førstedagen af Paris-Nice.
Det danske hold må undvære Juan Jose Haedo, som blev syg før løbet og erstattet af landsholdsrytteren Anders Lund.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde