Bjarne Riis er tilfreds. Ruten til næste års Tour de France, der blev præsenteret onsdag, er hårdere end i år, og det kan ifølge Team Saxo Banks holdejer gavne bjergryttere som Fränk og Andy Schleck.
- Ruten ser spændende og rimelig tiltalende ud. Det er godt, at der er flere bjergetaper, og at bjergene ligger mod slutningen af etaperne i modsætning til sidste år. Generelt set er det en ganske glimrende rute for os, vurderer Bjarne Riis.
Han glæder sig ligeledes også, at der i år - ud over den indledende prolog på otte kilometer - blot er en enkeltstart på 51 kilometer.
- Det passer mig fint set med Andys øjne, for så kræver det mindre tid i forhold til Alberto Contador, der er stærkere på enkeltstarten, siger Riis, der til gengæld ærgrer sig over, at holdløbet udgår, selv om det i år var med til at holde både Lance Armstrong og Bradley Wiggins inde i klassementkampen.
- Jeg kan godt lide holdløbet, jeg synes, at det er en fed disciplin, og jeg tror ikke, at det ligefrem vil skade mine ryttere at have holdløbet med, siger Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned