Amstel Gold Race plejer at være for de lidt lettere ryttere.
Men efter Fabian Cancellaras overbevisende sejre i Flandern Rundt og Paris Roubaix så skal man ifølge Team Saxo Banks holdejer Bjarne Riis ikke afskrive den stærke schweizer i søndagens kuperede hollandske klassiker.
- Jeg håber, at det bliver Amstel, svarer Bjarne Riis på spørgsmålet om, hvilke mål, Cancellara nu kommer til at gå efter.
Under alle omstændigheder regner Riis ikke med, at Roubaix-sejren bliver Cancellaras sidste i dette forår, hvor han ud over de to klassikertriumfer også har sejret i semiklassikeren E3 Prijs Vlaanderen-Harelbeke.
- Nej, det håber jeg da ikke, men nu skal vi lige fordøje det her, siger Bjarne Riis med sit velkendte smil på læben.
Riis forklarer, at angrebet langt ud fra var en af de taktiske muligheder, holdet havde overvejet. Han mener, at Cancellara i øjeblikket er i en klasse for sig.
Fabian Cancellara afviser trods Riis pæne ord, at tænke frem mod Amstel Gold Race.
- Det er da godt, at nogle kigger fremad. Men i aften vil jeg bruge tiden på at feste med mit hold. Hvis ikke jeg har tid nok til at restituere, er det ikke sikkert, at det bliver et stort Amstel for mit vedkommende, siger Fabian Cancellara.
Fabian Cancellara har i sin karriere vundet tre forskellige klassikere, Flandern Rundt, Paris-Roubaix og Milano-Sanremo.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned