Team Saxo Banks klassiker-ryttere viser i øjeblikket storform. Onsdag vandt Matti Breschel semiklassikeren Dwaars door Vlaanderen, og lørdag var det så schweiziske Fabian Cancellaras tur.
Den stærke tempokører vandt en anden semiklassiker - E3 Prijs Vlaanderen-Harelbeke - efter at være rykket uimodståeligt fra Tom Boonen og Juan Antonio Flecha med halvanden kilometer igen.
Og de to sejre får nu holdejer Bjarne Riis til at tro på noget stort i de kommende løb, Gent-Wevelgem, Flandern Rundt og Paris-Roubaix.
- Det er dette, vi har bygget op til, så det er fantastisk at se Matti og Fabian i storform på dette tidspunkt, siger Bjarne Riis.
- Vi har haft en god uge og håber naturligvis, at den kommende tid bliver endnu bedre, siger han.
Allerede søndag skal rytterne i gang igen, og der gælder det Gent-Wevelgem.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker