Matti Breschels store drøm om at køre Tour de France går i opfyldelse lørdag den 3. juli. For når feltet indleder verdens største cykelløb på de hollandske landeveje, så er han for første gang at finde i Team Saxo Banks trup.
Det oplyser holdejer Bjarne Riis til politiken.dk.
- Selvfølgelig skal Matti da køre Tour de France, siger Riis.
Matti Breschel har døjet med sit knæ siden Flandern Rundt, men Riis regner ikke med, at det kommer til at spille ind.
- Med forbehold, for omstændigheder, som vi ikke selv er herre over, kan jeg da godt allerede nu slå fast, at holdet i år kommer til at bestå af i hvert fald tre danskere og sandsynligvis fire, siger han.
- De tre, jeg taler om, er foruden Matti også Jakob Fuglsang og Nicki Sørensen. Chris Anker Sørensen er den fjerde, siger Riis.
Chris Anker Sørensen har holdt en længere pause på grund af et brækket kraveben, men han skal køre Giro d'Italia i maj. Og Riis slår fast, at hvis alt udvikler sig efter planen, så er den danske bjergrytter også i Tour-truppen.
De øvrige seks ryttere, som altså kommer til at kæmpe om de resterende fem pladser, er Andy Schleck og Fränk Schleck, Fabian Cancellara, Jens Voigt, Stuart O?Grady og Gustav Larsson.
Riis udtager sandsynligvis sin trup i forbindelse med Schweiz Rundt.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub