Team Saxo Bank-holdejer Bjarne Riis er uforstående over for, at hans kommende rytter Alberto Contador var mere end en måned om at fortælle ham om den positive dopingtest for clenbuterol.
- Ja, jeg har undret mig. Men jeg kender ikke rigtig årsagen til det, siger Bjarne Riis til Berlingske Tidende.
- Jeg har snakket med Pat McQuaid (præsident for den internationale cykelunion, red.) om det, men han har ikke kunnet svare på, hvorfor det kommer frem nu, siger Bjarne Riis.
Bjarne Riis mener ikke, at det ville have gjort en afgørende forskel, om han havde kendt til historien allerede i august, da Contador blev informeret om, at hans A-prøve viste spor af det forbudte stof clenbuterol.
Heller ikke selv om Bjarne Riis ikke ved, om det kommende Saxo Bank-Sungards største og reelt eneste stjerne skal sidde i dopingskammekrogen i flere år, og Riis er ude af stand til at hente en klasserytter så sent på sæsonen.
- Problemet er bare, at vi ikke ved, hvornår sagen bliver afgjort. Og så længe den ikke er afgjort, har vi ikke nogen muligheder for at gøre noget alligevel, siger Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned