Riis: Vi overvejede aldrig at stoppe
Frustrationen bredte sig foran Saxo Bank-Tinkoff Bank-lejren efter torsdagens 17. etape i Tour de France. Chris Anker Sørensen var netop kommet ind i bussen, men holdet kunne ikke finde en læge.
Sportsdirektør Bjarne Riis var sur over, at der ikke kom en læge med det samme, men han var samtidig svært imponeret over sin danske rytter, som allerede efter 60 kilometer skar to af sine fingre op på sit forhjul.
Dagens etape var i alt 143,5 kilometer.
- Jeg skal love for, det er godt kæmpet af Chris. Det er sejt, at han kører videre, siger Riis.
En tilskuer smed ifølge Bjarne Riis en avis ind i danskerens forhjul, og da Chris Anker Sørensen forsøgte at få avisen ud, kom to af hans fingre i klemme i det kørende hjul. Og resten af etapen havde danskeren en blodig hånd.
- Vi overvejede aldrig at stå af, siger Riis.
- Tour-lægen fik stoppet blødningen, mens vi kørte. Så længe han pedallerede, så gik det jo, siger Riis.
Torsdag efter etapen kom en ambulance og kørte Chris Anker Sørensen på hospitalet i den franske by Toulouse. Han skal gennemgå en operation, hvor der skal transplanteres noget hud fra hånden og op til de hængende fingre.
Om han kan køre videre i Tour de France, vidste Bjarne Riis torsdag først på aftenen endnu ikke.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker