Rikke Møller Pedersen bader sig i VM-semifinale
Rikke Møller Pedersen havde ingen problemer med at komme videre, da hun mandag gjorde sin entré ved VM i svømning.
Danskeren vandt sit indledende heat i 100-meter bryst og er videre til semifinalerne i fjerdebedste tid.
Rikke Møller Pedersen svømmede i tiden 1.06,30 minutter, og det var tydeligt, at hun ikke svømmede sig ud mod slutningen af heatet.
I juni satte Rikke Møller Pedersen nordisk rekord på distancen, da hun i Frankrig svømmede i tiden 1.06,05 minutter.
De indledende heat viste dog, at det kan blive svært for den 24-årige dansker at hente en VM-medalje i 100-meter bryst.
Den olympiske mester, 16-årige Ruta Meilutyte fra Litauen, viste nemlig kanonform, da hun vandt sit indledende heat i tiden 1.04,52 minutter.
Det er blot syv hundreddele af et sekund fra verdensrekorden.
Verdensrekordholderen Jessica Hardy fra USA blev nummer to i samme heat, og hun er i semifinalerne med næstbedste tid, 1.05,18 minutter.
Russeren Yulia Efimova, er også videre til semifinalerne, der bliver svømmet mandag aften.
Russeren vandt sit heat i tiden 1.05,24 minutter.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde