Rikke Møller Pedersen bliver nummer seks i VM-afsked
Rikke Møller Pedersen afsluttede sin deltagelse ved VM i svømning i Barcelona med en sjetteplads i finalen på 50-meter bryst.
Danskeren kunne som ventet ikke følge med favoritterne og sluttede i tiden 30,72 sekunder.
Rikke Møller Pedersen svømmede sit hidtil bedste i semifinalen lørdag, da hun satte dansk rekord i tiden 30,57 sekunder.
Hun kan se tilbage på et meget løfterigt VM. Hun vandt sølv på 200-meter bryst, efter at hun havde sat verdensrekord i semifinalen. På 100-meter bryst blev det til en fjerdeplads for danskeren.
Russeren Yulia Efimova vandt noget overraskende 50-meter bryst foran den litauiske storfavorit, Ruta Meilutyte, der havde sat verdensrekord i semifinalen.
Efimova klokkede ind i tiden 29,52 sekunder, hvilket var syv hundreddele af et sekund hurtigere end Meilutyte. Bronzen gik til den forsvarende verdensmester, amerikaneren Jessica Hardy.
Det var også Yulia Efimova, der henviste Rikke Møller Pedersen til sølv i finalen på 200-meter bryst.
Senere søndag svømmer Jeanette Ottesen Gray finale på 50-meter fri.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned