Rikke Møller Pedersen vinder finale efter skuffende VM
Rikke Møller Pedersen er tilbage på vinderkurs efter et skuffende VM i Ungarn. Foto: /ritzau/Dresling Jens
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
Verdensrekordholderen vandt fredag finalen i 200 meter bryst ved et World Cup-stævne i Moskva.
Det blev ikke til en finale for den danske svømmer Rikke Møller Pedersen ved det nyligt overståede VM på langbane i Budapest.
Torsdag viste hun dog, at der stadig er masser af fart i den 28-årige krop.
Ved World Cup-stævnet i den russiske hovedstad, Moskva, vandt hun finalen i sin favoritdisciplin 200 meter bryst i tiden 2 minutter og 19,84 sekunder.
Det gjorde hun foran russeren Marlia Temnikova, der svømmede i tiden 2 minutter og 20,14 sekunder.
World Cup-stævnet i Moskva blev afholdt på kortbane. I samme disciplin på langbane er Rikke Møller Pedersen indehaver af verdensrekorden, som hun satte ved VM i 2013.
Ved VM i Ungarn gik det knap så godt for den danske svømmestjerne. Der blev Rikke Møller Pedersen nummer otte i sit semifinaleheat og missede dermed finalen i 100 meter bryst.
Samlet endte hun som nummer 15 ud af de 16 semifinalister.
Heller ikke i favoritdisciplinen blev det til den store succes ved VM for danskeren. Hun måtte sande, at semifinalen i 200 meter brystsvømning blev endestationen.
Tiden i semifinalen lød på 2 minutter og 24,51 sekunder, og det rakte til en 11.-plads samlet i de to semifinaler.
Det var en lille smule bedre end tiden i det indledende heat, men det rakte ikke til en finaleplads.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde