Rikke Møller sikkert til VM-finalen i 100-meter bryst
Rikke Møller Pedersen kom nærmere drømmen om en VM-medalje i Barcelona med en plads i finalen i 100-meter bryst.
Det bliver dog meget svært at slå litaueren Ruta Meilutyte, der satte verdensrekord i tiden 1.04,35 minutter.
Også Yuliya Efimova fra Rusland satte en supertid i semifinalen og bliver svær at overgå, men Rikke Møller Pedersen har gode muligheder for at kæmpe med om bronzen i langbane-bassinet i den spanske storby.
Den 24-årige dansker kvalificerede sig til finalen i tredjebedste tid på 1.05,99 minutter, hvilket er dansk rekord.
Rikke Møller Pedersen vandt sit semifinale-heat foran amerikanske Jessica Hardy, der formentlig bliver danskerens største konkurrent til en bronzemedalje i finalen, der svømmes tirsdag aften klokken 19.48.
Danskeren så ikke ud til at svømme sig helt ud, og derfor er der muligvis være lidt ekstra tid at hente i finalen.
Det kan dog være, at konkurrenterne har benyttet samme strategi, så det er svært at spå om noget som helst.
Tidligere mandag aften missede Jeanette Ottesen en medalje i finalen i 100-meter butterfly. Ottesen blev nummer fire - tre hundreddele af et sekund fra en bronzemedalje.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker