Danmark møder i aften Montenegro i det, der kunne være blevet en rigtigt gyser om en semifinaleplads, hvis altså ikke danskerne havde været så suveræne, at de allerede var sikre på at gå videre.
Og da Montenegro omvendt ikke længere kan nå andenpladsen i mellemrunden, er kampens betydning dalet drastisk.
Derfor tror Rikke Skov nu alligevel, at montenegrinerne og hendes tidligere holdkammerat i Viborg, Bojana Popovic, er motiverede for at spille en god håndboldkamp.
- Jeg er sikker på, hun har hvilet og forberedt sig, så hun er helt klar til at møde os. Hun vil gerne vise noget for sine fans i Danmark, og kan Montenegro opnå en kamp om femtepladsen, vil de også gå efter den. Hun skal nok være der, siger Skov.
Montenegro var tippet som en outsider til EM-titlen, ikke mindst fordi Popovic ene kvinde plejer at være garant for et mesterskab. Men ifølge Rikke Skov har bredden på det montenegrinske hold ikke været tilstrækkelig til at række til mere.
- Hun er afhængig af at have et godt forsvar og gode målmænd på sit hold, så hun kan koncentrere sig om angrebet og spille frit, som hun gjorde i Slagelse og Viborg. Men Montenegro har ikke de samme skytter og stregspillere, så hun har været meget overladt til sig selv, siger Rikke Skov.
Kampen i Jyske Bank Boxen, der forlængst er udsolgt, begynder klokken 20.45.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde