Rikke Skov tager to år mere i Viborg HK
Den tidligere landsholdsstjerne Rikke Skov har forlænget sin kontrakt med Viborg HK med to år.
Det fortæller den 32-årige bagspiller til TV2 Sport.
- Jeg vil gerne spille håndbold nogle år mere og føler, at jeg har rimelig godt styr på fysikken for tiden, så jeg tror, at jeg godt kan holde nogle år endnu, siger Rikke Skov til tv-stationen.
Skov valgte at stoppe på landsholdet efter sommerens OL i London, men hun har fortsat store ambitioner. Også internationalt.
Nu håber hun på, at Viborg HK kan være med til at indfri de drømme.
- Det er en attraktiv klub at spille i, og det har det altid været. Jeg synes, den er rigtig professionel, og de ambitioner, som altid har været her, er, at vi skal ligge i toppen i Europa og i en DM-finale hvert år.
- Det er det, jeg også gerne selv vil nå stadigvæk, så det passer godt med mine ambitioner, siger hun.
Viborg HK slog søndag Aalborg DH med 35-21 og overtog samtidig førstepladsen i Dame Håndbold Ligaen fra FCM Håndbold.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned