Rindom efter fornem kåring: Turde ikke drømme om det
Anne-Marie Rindom har i denne sæson vundet både VM og EM i Laser Radial. (arkiv) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anne-Marie Rindom blev natten til onsdag kåret som Årets Sejler i Verden af sejlsportens verdensforbund.
At Anne-Marie Rindom natten til onsdag blev kåret som Årets Sejler i Verden ved et arrangement på Bermuda, var mere end den danske VM-guldvinder havde turdet tro på.
Det er første gang, en dansker løber med den prestigefyldte pris, der har den officielle titel Rolex World Sailor of the Year.
- Jeg er helt overvældet. At blive kåret som verdens bedste sejler er noget, jeg ikke har turdet drømme om, siger Rindom i en pressemeddelelse fra Dansk Sejlunion.
- Jeg havde selvfølgelig håbet på det, men også sagt til mig selv, at bare dét at komme her til Bermuda som én af tre nominerede, var fuldstændig vanvittigt.
Den 28-årige dansker opnåede hæderen på baggrund af en sæson, hvor hun har vundet både VM og EM i bådklassen Laser Radial. Derudover har hun høstet yderligere topplaceringer ved internationale topstævner.
Rindom var nomineret sammen med den franske windsurfer Delphine Cousin Questel og den spanske parasejler Violeta del Reino.
Valget faldt altså på danskeren i en afstemningsproces, hvor en onlineafstemning vægter 50 procent, mens den øvrige halvdel udgøres af stemmer fra medlemsforbundene i Det Internationale Sejlsportsforbund, World Sailing.
For Dansk Sejlunion er kåringen af Anne-Marie Rindom også en stor begivenhed.
- Det betyder meget for danske sejlere og for Dansk Sejlunion, at vi - som et lille land med stærke sejltraditioner - kan opnå denne store anerkendelse fra de andre medlemslande i World Sailing og fra de mange mennesker, der har stemt på Anne-Marie, siger formand Line Markert.
Anne-Marie Rindom vandt bronze ved OL i Rio de Janeiro i 2016 og er også et dansk medaljehåb ved legene i Tokyo næste sommer.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde