- Jeg er nødt til at sige, at det kan være slut med at spille for England for mit vedkommende, siger Rio Ferdinand.
- Hvis ikke jeg bliver udtaget nu, især i en situation hvor folk er skadede, så er det usandsynligt, at jeg vil blive udtaget igen senere, fortsætter han.
Beslutningen om at udelade Manchester United-spilleren er blevet kritiseret af flere.
Særligt har flere undret sig over, at den uerfarne Liverpool-forsvarer Martin Kelly trådte til som reserve i stedet for Ferdinand, da landsholdsspilleren Gary Cahill måtte trække sig fra EM-truppen på grund af en skade.
Roy Hodgson, der er manager for det engelske landshold, insisterer på, at fodboldmæssige årsager betød, at Ferdinand ikke kom med i den 23 mand store EM-spillertrup.
Kritikere spekulerer dog i, om beslutningen har noget at gøre med den racisme-sag, som Ferdinand og holdkammeraten John Terry har været involveret i.
John Terry er anklaget for racisme mod Ferdinands lillebror, Anton Ferdinand, som han har råbt skældsord til under en kamp.
Rio Ferdinand har efterfølgende udtalt i medierne, at sagen har ramt ham og hans familie hårdt.
Ifølge den vragede landsholdsspiller betyder udeladelsen dog ikke, at han fuldstændig har skrottet drømmen om at få en plads på landsholdet igen.
- Jeg har altid sagt, at jeg ikke ville stoppe min landsholdskarriere, før jeg stopper med at spille fodbold, og det vil jeg ikke gøre. Jeg vil stadig være til rådighed, siger Ferdinand.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned