Rio Ferdinand sveder over hårdt United-program
Manchester United får noget at se til fra begyndelsen af Premier League-sæsonen.
De engelske fodboldmestres forsvarsveteran Rio Ferdinand forventer en hård start på sæsonen, der bliver indledt den 17. august med en udekamp mod Michael Laudrups klub, Swansea.
- Vi har nogle hårde kampe, men Swansea på udebane er et virkelig svært sted at starte. Vi skal sørge for at være klar fra begyndelsen af sæsonen, for vores første fem kampe er nok det hårdeste program, jeg nogensinde har set, siger den 34-årige forsvarer ifølge nyhedsbureauet AFP.
Efter Swansea-kampen følger en hjemmekamp mod Chelsea, en udekamp mod Liverpool, en hjemmekamp mod oprykkeren Crystal Palace og dernæst en udekamp mod lokalrivalen, Manchester City.
- Det får os helt klart til at fokusere. Der er ingen let vej ind i ligaen i år. Vi skal være klar fra start, siger Rio Ferdinand.
Manchester United vandt sidste sæsons Premier League med et forspring på 11 point ned til Manchester City.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned