Risgård sikrer AaB-forløsning i sidste sekund i Hobro
Kasper Risgård jubler over sit mål i overtiden i Hobro. Foto: Mathias Svold/POLFOTO
Mathias Svold/POLFOTO
AaB havde adskillige store chancer i Hobro, men måtte vente til tillægstiden med at sikre sejren.
Det lignede længe et hårdt tilkæmpet point til hjemmeholdet Hobro i det nordjyske lokalderby mod AaB, men dybt inde i overtiden sikrede Kasper Risgård de tre point til holdet fra Aalborg.
I det sidste af tre minutters tillægstid dukkede han op i feltet, og i to omgange sørgede han for sejren på 1-0.
Det var AaB, som i den grad tog teten fra kampens start, og det blev til et par udmærkede tilbud tidligt, der burde have resulteret i en føring.
Først stod stolpen i vejen, og efter fint bandespil i feltet kort efter blev bolden lagt til rette for svenskeren Rasmus Jönsson, men med venstrebenet lagde han bolden snert forbi fjerneste stolpe fra 11-12 meters afstand.
Mindre end fem minutter efter var den gal igen i et vaklende Hobro-forsvar, men i fri position misbrugte Thomas Enevoldsen på Jesper Rask i hjemmeholdets mål.
AaB sad totalt på den første halve time, men det blev ikke til scoringer, og så kunne Hobro nå at finde fodfæste, førend det var for sent.
Det sidste kvarter af første halvleg var en lige affære, hvor begge hold tilspillede sig et par chancer, men det forblev målløst ved pausen.
Starten af anden halvleg blev også hektisk og med action i begge ender af banen. Blandt andet ramte Kasper Risgård overliggeren fra en spids vinkel efter en smart dribling tæt på baglinjen, men han skulle få revanche.
Det høje tempo fortsatte, chancerne blev produceret med jævne mellemrum, især af AaB, men en blanding af gode målmænd, uheld og manglende skarphed gjorde, at måltavlen forblev arbejdsløs indtil overtiden.
Efter et tung AaB-pres fik Kasper Risgård chancen i feltet, og efter først at have ramt stolpen landede bolden foran ham igen, og så kunne han sparke de tre point hjem til Aalborg.
Dermed fik AaB sæsonens første sejr efter uafgjort i premieren, mens Hobro indkasserede det andet nederlag.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker