Rivaldo og søn scorer i samme kamp
Den brasilianske fodboldveteran og hans søn lavede tilsammen et hattrick for Mogi Mirim.
Den brasilianske fodboldlegende Rivaldo og hans søn stjal overskrifterne, da Mogi Mirim vandt 3-1 hjemme over Macae i en 2. divisionskamp i Brasilien.
Den tidligere FC Barcelona-stjerne og sønnen Rivaldinho stod tilsammen for alle hjemmeholdets mål.
20-årige Rivaldinho scorede kampens første mål efter få minutter, og farmand var involveret i opspillet.
Efter 17 minutter scorede 43-årige Rivaldo selv på et straffespark, og kort før pausen fuldendte Rivaldinho så far-søn-hattricket med 3-0-scoringen.
Tidligt i anden halvleg lod Rivaldo sig udskifte, og sent i kampen fik Macae reduceret.
Veteranen gjorde for nylig comeback efter at have indstillet karrieren.
Rivaldo blev i 1999 kåret som verdens bedste fodboldspiller.
Han var en af de førende spillere, da Brasilien i 2002 vandt VM-guld ved slutrunden i Japan og Sydkorea. Her scorede Rivaldo fem mål.
Mange danskere husker sikkert også, at han med to mål var stærkt medvirkende til, at Brasilien besejrede Danmark 3-2 i kvartfinalen ved VM i 1998 i Frankrig.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde