Riyad Mahrez: Manchester City redefinerer engelsk fodbold
- Det har været en fornøjelse at følge Manchester City på afstand, siger Riyad Mahrez. Foto: Lindsey Parnaby/arkiv/Ritzau Scanpix
Lindsey Parnaby/arkiv/Ritzau Scanpix
Den tidligere Leicester-spiller Riyad Mahrez skrev tirsdag under på en femårig kontrakt med Manchester City.
En lang transfersaga fik tirsdag sin afslutning.
Den nu tidligere Leicester-profil Riyad Mahrez, der allerede sidste sommer blev rygtet væk fra klubben, skiftede til Manchester City.
Ifølge flere medier betaler City 60 millioner pund, eller hvad der svarer til lidt over en halv milliard kroner, for algerieren.
Mahrez, der i Leicesters mesterskabssæson blev kåret til Premier Leagues bedste spiller, har tilsyneladende holdt øje med City et stykke tid.
- Det har været en fornøjelse at følge dem på afstand.
- Pep (Guardiola, Citys manager, red.) forpligter sig til at spille angrebsfodbold, hvilket passer perfekt til mig, og Citys præstationer sidste sæson var enestående.
- De redefinerer engelsk fodbold, og det vil jeg gerne være en del af, siger Mahrez på Manchester Citys hjemmeside.
27-årige Mahrez har skrevet under på en femårig kontrakt med City, der sidste sæson suverænt vandt det engelske mesterskab med 19 point ned til Manchester United på andenpladsen.
Mahrez, der er midtbanespiller, er født i Frankrig og begyndte sin professionelle fodboldkarriere i klubben Le Havre.
I 2013 skiftede han til Leicester, hvor Mahrez tre år efter kunne løfte pokalen som engelsk mester efter en sæson, hvor han scorede 17 mål og lavede 11 assister i 37 kampe.
Den flotte sæson gav Mahrez en plads på Årets Hold i Premier League og titlen som Årets Spiller.
Mahrez har i alt spillet 139 kampe i Premier League og scoret 39 mål.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet