Riza Durmisi er småskadet før landskampe
Riza Durmisi har pådraget sig knæsmerter, inden landsholdet mødes mandag. (Arkivfoto). Foto: Polfoto
Polfoto
Den danske venstreback i Real Betis har knæproblemer og står over fredagens opgør mod Real Sociedad.
Riza Durmisi er ude af Real Betis-truppen til fredagens opgør mod Real Sociedad i Primera Division i Spanien.
Den danske venstreback indgår ikke i den trup på 19 spillere, som Betis-træner Gustavo Poyet har udtaget.
Det skyldes, at Riza Durmisi har et mindre problem med det ene knæ, og derfor bliver han sparret til opgøret i San Sebastian, oplyser spillerens agent til bold.dk.
Dermed går danskeren glip af sin anden kamp i træk for Real Betis, da han heller ikke var med i 1-0-sejren senest over Malaga.
Her stod den tidligere Brøndby-spiller over som følge af, at han i lokalopgøret forinden mod Sevilla måtte udgå med hovedpine, maveproblemer og feber.
Det er endnu uklart, om knæsmerterne får indflydelse på Durmisis deltagelse på det danske landshold, der samles mandag i næste uge.
Danmark møder i VM-kvalifikationen Polen på udebane 8. oktober, mens det 11. oktober gælder kampen mod Montenegro i Telia Parken.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker