Riza Durmisi skal kickstarte karrieren i Holland
Riza Durmisi fik debut på det danske landshold i 2015 og var i en lang periode fast mand på venstre back. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Efter nogle omtumlede år skal Riza Durmisi forsøge at få karrieren på ret køl hos Sparta Rotterdam.
Engang var han fast mand på fodboldlandsholdet, men i de seneste sæsoner har Riza Durmisi været langt væk fra rampelyset.
Nu skal den 28-årige venstre back forsøge at kickstarte sin karriere i Holland, hvor han har skrevet under på en lejeaftale i Sparta Rotterdam.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Riza Durmisi er ejet af italienske Lazio, hvor hans kontrakt udløber i 2023. Han har imidlertid ikke spillet for klubben siden maj 2019.
Han spillede senest en fodboldkamp i marts sidste år, hvor han tørnede ud for Salernitana, der på det tidspunkt spillede i Serie B.
I Holland er teknisk direktør Gerard Nijkamp imidlertid ikke bekymret for Riza Durmisis fysiske forfatning.
- Vi har i alle test set, at han er fit, og det har vi fået bekræftet under vores besøg ved Lazios træninger.
- Vi er imponerede over de muligheder, Riza Durmisi har for at hjælpe Sparta med at opnå målet om overlevelse, siger direktøren.
Sparta Rotterdam ligger tredjesidst i den hollandske liga, Æresdivisionen. Der er kun et point ned til Fortuna Sittard, der ligger til direkte nedrykning.
Riza Durmisi fik sit seniorgennembrud i Brøndby, som han forlod til fordel for spanske Real Betis i 2016.
I 2018 blev han købt af Lazio, som dog ikke har haft den store fornøjelse af danskeren, som blot har spillet 19 kampe i den italienske traditionsklub fra Rom.
Han har i de seneste år været udlejet til Nice og altså Salernitana, men det har været uden den store succes.
Riza Durmisi har spillet 23 landskampe for Danmark.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned