Robben efter 7-0: Svært at forlange mere
Den hollandske stjernespillerne Arjen Robben scorede det første mål, da Bayern München onsdag aften vandt 3-0 ude over FC Barcelona og med samlet 7-0 spillede sig i Champions League-finalen.
- Når man mod verdens bedste hold over de seneste fem år vinder så overbevisende, hvad kan man mere forlange? Vi glæder os til finalen, og vi vil vinde den, siger Robben ifølge nyhedsbureauet dpa.
I finalen 25. maj på Wembley i London venter landsmændene fra Borussia Dortmund.
- Vi er kommet i finalen efter at have slået et superhold som FC Barcelona ud. Det må vi have lov til at fejre lidt og nyde de næste dage.
- Hele sæsonen har vi optrådt som et hold, en enhed, og vi har så meget kvalitet på holdet. Så kan man også vinde disse kampe på højeste niveau på den måde, som vi gør, siger hollænderen.
Borussia Dortmund sendte i den anden semifinale Real Madrid ud med samlet 4-3.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde