Robben: Europas fire bedste hold er tilbage
Det er Europas fire bedste hold, der kommer til at afgøre dette års Champions League imellem sig.
I hvert fald hvis man spørger Bayern Münchens hollandske fløjspiller Arjen Robben, efter at sydtyskerne onsdag aften slog Juventus 2-0 og dermed sluttede sig til Barcelona, Real Madrid og Borussia Dortmund i semifinalerne.
- Vi er en af favoritterne til den samlede sejr, men der er altså tre mere. Jeg mener, det er de fire bedste hold i Europa, der er semifinalen, siger Arjen Robben til TV 3 Sport 1.
Han var med til at besejre Juventus med 2-0 for anden gang på en uge, og Bayern München fremstod igen som en stærk enhed.
- Især i anden halvleg dominerede vi virkelig. I begyndelsen af kampen var der en fase, hvor vi gav bolden væk for let.
- Men efter pausen dominerede vi kampen, og når du gør det på et stadion, hvor Juventus jo stort set aldrig taber, er det en virkelig stor præstation, siger Robben.
Nu kan sydtyskerne blot afvente lodtrækningen til semifinalerne.
- Det bliver en stærk modstander uanset hvad. Vi ser, hvem vi får, og så må vi forberede os på det. Jeg håber bare, at det ikke bliver en tysk-tysk og en spansk-spansk duel, lyder håbet fra Arjen Robben.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker