En skanning har vist, at Arjen Robbens forstrækning ikke er så alvorlig som frygtet. Derfor har den hollandske stjernespiller fået lov til at forblive i Hollands VM-trup, og han kæmper nu får at blive klar til at komme på banen i Sydafrika.
Men det er ikke særlig sandsynligt, at han bliver klar til kampen mod Danmark, der spilles allerede om en uge.
- Normalt ville jeg skulle holde fire til seks ugers pause med sådan en skade. Men nye behandlingsmuligheder kan reducere tiden til halvdelen. Derfor tror jeg, at jeg vil være i en langt bedre tilstand om en uge, siger Arjen Robben.
Holland er favorit til at gå videre fra Danmarks gruppe - også selvom Robben ikke bliver klar til de indledende kampe.
Og den hollandske landstræner, Bert van Marwijk tænker længere frem i turneringen end til den første kamp mod Danmark.
- Jeg vil give ham muligheden for at blive en del af vores hold senere i turneringen, begrunder træneren sin beslutning om ikke at udtage en ny spiller på bekostning af Robben.
Arjen Robben pådrog sig sin skade i Hollands sejr på 6-1 over Ungarn lørdag. I den kamp nåede Robben at spille 40 minutter og score to mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker