Arjen Robben er ikke med, når Bayern München indleder den nye Bundesliga-sæson 20. august mod danskerklubben Wolfsburg. Og han går efter alt at dæmme også glip af efterårets første landskampe og Champions League-opgør.
Hollænderen har i forbindelse med en undersøgelse fået konstateret, at han lider af en fibersprængning i venstre lår. Det betyder, at han må holde mindst to måneders pause.
- Det er et stort chok for mig. Jeg følte mig i form, har spillet fire VM-kampe og har ingen smerter haft, siger Robben til Bayern Münchens hjemmeside.
En skanning viser, at der var opstået et fem centimeter stort hul i musklen, og klubben tror, at skaden opstod i forbindelse med Hollands sidste VM-forberedelseskamp mod Ungarn. Robben udgik med smerter i låret, men blev hurtigt meldt klar igen af den hollandske lægestab.
Det er Bayern Münchens bestyrelsesformand, Karl-Heinz Rummenigge rasende over.
- Selvfølgelig er vi skuffede og vrede. Endnu engang må vi bøde for, at vores spillere har været af sted med landsholdet, siger Rummenigge, som bakkes op af klublægen Hans-Wilhelm Müller-Wohlfahrt.
- Det drejer sig om en anselig skade. Jeg mener, at det er uansvarligt, at man ikke har diagnosticeret skaden nøjere og bare har ladet Arjen spille, siger lægen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker