Manager Roberto Mancini er især skuffet på tilhængernes vegne.
- Jeg er skuffet, fordi vi begik fejl, og jeg er ked af det på vores tilhængeres vegne, fordi de havde fortjent at se os videre til næste runde, siger Mancini ifølge Sky Sports.
City vandt godt nok torsdagens returkamp i Manchester med 3-2, men efter et 0-1-nederlag i Lissabon gik Sporting videre på reglen om flest scorede udebanemål.
Det så allerede skidt ud for City ved pausen af returopgøret, da portugiserne på det tidspunkt var foran 2-0.
- Første halvleg var underlig. Vi gav dem for meget plads i deres kontrafase. Vi havde ellers forventet kontrafasen, men vi var slet ikke gode nok til at håndtere den, siger Mancini.
Han indrømmer at være en anelse utilfreds med sin angriber - det evige problembarn - Mario Balotelli, der begik det frispark, som førte til Sportings 1-0-mål i Manchester.
- Ja, jeg er skuffet over ham, fordi han begik et frispark, der var unødvendigt. Det er ikke hans fejl, at vi tabte. Jeg er manageren, så det er min fejl, ikke Marios. Spillerne gjorde alt, hvad de kunne, lyder det fra Mancini.
Efter pausen scorede Balotelli på et straffespark, mens Sergio Agüero nettede to gange for City.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned