Robinho forlader klub efter en uge på grund af voldtægtssag
Robinho i kamp for hans barndomsklub Santos i 2017. Foto: Douglas Magno/Ritzau Scanpix
Douglas Magno/Ritzau Scanpix
Santos har ophævet kontrakt med den tidligere brasilianske landsholdsspiller efter pres fra fans og sponsorer.
Den brasilianske fodboldklub Santos har sammen med Robinho besluttet at ophæve den tidligere Real Madrid-spillers kontrakt efter bare en uge i klubben.
Det oplyser Santos fredag lokal tid på Twitter i en meddelelse.
Det sker, efter at flere sponsorer har truet med at trække støtten til klubben for at skrive kontrakt med spilleren, der er dømt for voldtægt i Italien.
36-årige Robinho begyndte sin karriere i Santos, og han har siden været forbi storklubber som Real Madrid, Manchester City og AC Milan. Han har også spillet 100 kampe for det brasilianske landshold.
Robinho skrev i sidste uge under på en korttidskontrakt med Santos, men nyheden blev mødt med forsagelse blandt både fans og sponsorer på grund af hans voldtægtssag.
- Santos og Robinho er blevet enige om at ophæve kontrakten underskrevet 10. oktober, så spilleren udelukkende kan koncentrere sig om sit forsvar i retten i Italien, skriver klubben i meddelelsen.
En italiensk domstol fandt i 2017 fodboldspilleren skyldig i at have deltaget i en gruppevoldtægt af en 22-årig albansk kvinde på en natklub i Milano i 2013.
Han blev i den forbindelse idømt ni års fængsel.
Robinho har appelleret, og sagen er derfor stadig åben.
- Til Santos' fans og folk, der holder af mig. Stol trygt på, at jeg beviser min uskyld over for jer, siger Robinho i en video på sin Instagram fredag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde