Rødby i topbrag mod rutinerede Roskilde

Nyoprykkede Rødby HK har fået en flot start på 3. divisionstilværelsen med tre point i to kampe. Men i aften, fredag, venter der en modstander af en anden kaliber end de to formodede bundhold, Korsør/Tårnborg og Mørkøv, som sydlollikkerne mødte i sæsonens første to opgør. 

I aften får Rødby nemlig besøg af rækkens førerhold, Roskilde.
- Det er et bundrutineret hold, som er godt sammenspillet. De har en rigtig god bagkæde og nogle hurtige fløje, der er rigtig farlige i deres kontrafase, siger Rødby-træner Anders Maj, som også fremhæver den dygtige målmand Stian Christiansen hos Roskilde-holdet.

Det siger derfor sig selv, at Rødby skal ramme topniveauet, hvis der skal to point på kontoen i aften. Der er kampstart kl. 20:00 i Rødbyhavn Sportshal.

Foto: Kim Hansen og resten af Rødby-holdet kommer formentlig på en svær opgave mod førerholdet Roskilde.

Alt skal fungere, hvis stærke Roskilde skal besejres fredag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret