Rodgers: Arsenal-bud på Suarez er mangel på klasse
Liverpool-manager Brendan Rodgers har ikke høje tanker om Arsenal, der forsøger at lokke angriberen Luis Suarez til London.
Arsenal har ifølge Rodgers budt 40.000.001 pund for sidste sæsons Liverpool-topscorer. Det sidste pund forarger Rodgers, da det sandsynligvis matcher en klausul i Suarez' kontrakt med Liverpool.
- Jeg må indrømme, at jeg var noget overrasket, da jeg så buddet på 40 millioner og et enkelt pund.
- Jeg har altid forbundet Arsenal med klasse, så der kører et spil dér, siger Brendan Rodgers ifølge ESPN Soccernet.
- De er interesseret og har vist deres interesse i form af to bud, men de er ikke i nærheden af at matche Luis' værdi. Det er deres ret. Der er et spillermarked, men vores holdning er den samme, fastslår manageren, der ikke er interesseret i at sælge.
Suarez har tidligere på sommeren sagt, at han gerne vil væk fra Liverpool, fordi han føler sig jagtet af de britiske journalister.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned