Rodgers om Aggers røde kort: Hård dom
Det var ikke fortjent, at Daniel Agger fik direkte rødt, da danskerens Liverpool-mandskab lørdag tabte Premier League-åbningen med 0-3 ude til West Bromwich Albion.
Sådan lyder det fra Liverpool-manager Brendan Rodgers.
- Nogle afgørelser gik ikke vores vej. Udvisningen og de to straffespark mod os var meget, meget hårde domme, føler jeg, siger Rodgers ifølge AFP.
Agger blev vist ud efter en lille times spil, da West Bromwich førte 1-0. Danskeren så rødt efter at have nedlagt Shane Long, og værterne fik et straffespark, som dog blev reddet af Pepe Reina.
Kort tid efter fik hjemmeholdet dog tildelt et nyt straffespark, som blev udnyttet til 2-0.
- Vi kommer til at have flere dage som denne, det er sandheden, men jeg kunne ikke have ønsket mere af mine spillere, lyder det fra Rodgers, der i sommerpausen er kommet til fra Swansea.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde