Rodgers: Suarez må acceptere at vi ikke sælger ham
Luis Suarez er i øjeblikket rygende upopulær i Liverpool på grund af sit ønske om at forlade den engelske storklub.
Sidste sæsons topscorer er dog ikke til salg, og det vil han ende med at forstå, vurderer manager Brendan Rodgers.
- Det kommer et tidspunkt, hvor han vil indse, at klubben ikke sælger ham, siger Rodgers ifølge BBC.
Det er Premier League-konkurrenterne fra Arsenal, der har forsøgt at hente den uruguayanske angriber til London. Foreløbig er der afgivet to bud fra Arsenal, og begge er blevet afvist.
Det seneste bud på 40.000.001 pund svarende til 300 millioner kroner skulle have matchet en frikøbsklausul, men Liverpool har afvist, at det er tilfældet.
- Vi tager det helt roligt. Klubben har kontrol over situationen, og vi hælder ikke mod et salg, siger Brendan Rodgers.
Den 26-årige angriber tolker sin kontrakt anderledes, og har meldt ud, at han er parat til at gå videre med sagen.
Suarez, der i sidste sæson scorede 23 ligamål for Liverpool, vil videre til en klub, som spiller i Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie