Rodgers udnævner Agger til viceanfører i Liverpool
Liverpool-manager Brendan Rodgers sender endnu et kraftigt signal om, at han ønsker at holde på Daniel Agger forud for den kommende sæson i Premier League.
Rodgers har valgt at gøre den danske forsvarsspiller til viceanfører i stedet for klubikonet Jamie Carragher, der har indstillet karrieren.
Udnævnelsen betyder, at 28-årige Agger vil bære anførerbindet, når Steven Gerrard ikke er på banen for Liverpool.
- Anføreren og viceanførerens job i Liverpool er meget, meget vigtigt, slår Brendan Rodgers fast over for Liverpools hjemmeside.
- Jeg ønskede at give mig selv tid til at overveje en række spillere i opstarten til sæsonen, og Daniel var en af dem.
- Hans loyalitet og passion for Liverpool er helt enestående. Og når man lægger hans fodboldkvaliteter oveni, så mener jeg, at det er et valg, alle kan bakke op omkring, siger Brendan Rodgers.
Daniel Agger, der i dette transfervindue har været rygtet til FC Barcelona, har spillet 209 kampe for Liverpool siden skiftet fra Brøndby i 2006. Det er blevet til 12 mål for den danske landsholdsanfører.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned