Rødovre slår Frederikshavn i topopgør efter straffeslag
Rødovre lignede en sikker vinder i begyndelsen, men måtte igennem straffeslag for at besejre Frederikshavn.
Rødovres ishockeyhold vandt fredag aften topopgøret over Frederikshavn, men københavnerne måtte igennem straffeslagskonkurrence, inden sejren var en realitet med 5-4.
I begyndelsen tydede alt ellers på, at Rødovre ville nappe en mere enkelt sejr over nordjyderne, der ligger nummer to i Metal Ligaen.
Rødovre førte både 3-0 og 4-1 i første periode, inden Frederikshavn pyntede til 3-4 i den meget målrige periode.
Frederikshavns Marcus Olsson udlignede med sit andet mål til 4-4 i anden periode, og yderligere blev der ikke scoret i regulært spil.
I straffeslagskonkurrencen blev Jannik Karvinen helten med den afgørende scoring, og dermed indtager Rødovre tredjepladsen i ligaen.
Topholdet, Sønderjyske, havde noget lettere spil i hjemmekampen mod bundholdet Aalborg, der blev slået hele 9-1 efter perioderne 3-0, 4-1 og 2-0.
Hos Odense var det et lige opgør mod Herning i første periode, der sluttede 2-2. Men midtjyderne var bedst i de sidste perioder og sejrede 5-2 på udebane.
I fredagens sidste kamp vandt Gentofte med 5-3 ude over Herlev, der ligger sidst.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker