Rødovre tilføjer Sønderjyske første nederlag på isen
Sønderjyske måtte efter syv sejre på stribe sige farvel til sin status som ubesejret i Metal Ligaen.
Sønderjyskes forsvarende mestre løb fredag aften ind i et overraskende nederlag på hjemmebane i Metal Ligaen i ishockey.
Rødovre Mighty Bulls sejrede 3-2 efter forlængelse, så gæsterne tager to point med hjem, mens Sønderjyske må nøjes med et point efter sæsonens første nederlag.
Rasmus Astrup sørgede for den afgørende scoring, da der var spillet cirka fire et halvt minut af forlængelsen, efter at kampen var sluttet 2-2.
Det var i øvrigt hans anden scoring i kampen.
Trods nederlaget topper Sønderjyske Metal Ligaen med 20 point for otte kampe.
Rødovre Mighty Bulls er nummer fem med 12 point for syv kampe.
Frederikshavn White Hawks vandt 6-1 ude over Herlev Eagles, så nordjyderne indtager andenpladsen med 18 point for otte kampe.
I fredagens øvrige kampe vandt Rungsted Ishockey 5-2 hjemme over Herning Blue Fox, og Esbjerg Energy sejrede med 7-4 hjemme over Odense Bulldogs.
Endelig vandt Gentofte Stars 3-2 hjemme over Aalborg Pirates.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned