Rødovre tog første pokalstik med sejr over Rungsted
Rødovre Mighty Bulls vandt første opgør i pokalsemifinalemødet med Rungsted fredag aften. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Jan Korsgaard
Polfoto/Jan Korsgaard
Rødovre Mighty Bulls hentede lidt opmuntring med pokalsejr i første semifinaleopgør mod Rungsted.
Pokalsemifinalerne i ishockey blev fredag aften skudt i gang med de første indbyrdes kampe, og her hentede Rødovre Mighty Bulls succes.
Bundholdet i Metal Ligaen tog hjemme imod Rungsted Seier Capital, og her vandt Rødovre opgøret 2-1.
Alle kampens mål faldt i anden periode, hvor gæsterne kom i front 1-0 ved Fabian Brunnström efter 24 minutter.
Matthias Martini Asperup udlignede for Rødovre fem minutter efter, og Nicklas Carlsen sikrede sejren med sin scoring i det 32. minut.
Dermed har Rødovre sikret sig et godt udgangspunkt til returmødet, der spilles lørdag i Rungsted.
I den anden semifinale tog Frederikshavn imod Aalborg Pirates, men det nordjyske opgør endte helt uden scoringer, og 0-0 er derfor udgangspunktet, når de to hold mødes i Aalborg.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub