Rødt kort: Colombianer nu udvist 41 gange
Den tidligere colombianske landsholdsspiller Gerardo Bedoya har siddet i karantæne i en stor del af sin fodboldkarriere.
Hele 41 gange er den 36-årige forsvarsspiller ifølge lokale medier blevet udvist, og nu venter der Bedoya en ny pause på 15 spilledage.
Da Bedoya, der spiller for hovedstadsklubben Independiente Santa Fe i Colombia, i sidste weekend blev udvist i opgøret mod Millonarios, satte han nemlig gang i lidt af et drama.
Først gav han sin direkte modspiller et stød med albuen, og kampens dommer valgte straks at udvise ham. Mens Millonarios-spilleren lå på græsset, valgte Gerardo Bedoay efterfølgende at sparke ud efter sit offer.
Bedoays opførsel satte gang i et stort skænderi mellem de to holds spillere i en kamp, hvor begge mandskaber fik udvist to spillere.
Den lange straf på 15 dages karantæne kan betyde, at Bedoya har optrådt for sidste gang for Independiente Santa Fe, da hans kontrakt udløber til nytår.
Gerardo Bedoay, der i 2001 var med til at vinde Copa America med Colombia, har oveni karantænen også modtaget en bøde på omkring 4000 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker