Roger Federer, verdensranglistens nummer et og forsvarende US Open-mester, er endnu en gang i finalen i New York.
Sent søndag aften, dansk tid, vandt den schweiziske superstjerne i tre tætte sæt over serbiske Novak Djokovic med 7-6 (7/3), 7-5, 7-5. Dermed er Federer nu ubesejret i 41 kampe i træk i US Open.
Foran med 6-5 og 30-0 i Djokovic' serv i tredje sæt præsterede Federer et af sine mest geniale slag i karrieren - og det siger ikke så lidt. Schweizeren var reelt udspillet ved egen baglinje, men med ryggen til banen udspillede han fuldstændigt en chanceløs Djokovic med et slag til bolden mellem sine ben.
I finalen mandag skal Roger Federer krydse klinger med argentineren Juan Martin Del Potro, der i sin semifinale besejrede spanske Rafael Nadal med sætcifrene 6-2, 6-2, 6-2.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned