Roger Federer bliver historiens ældste verdensetter
Roger Federer blev fredag den ældste tennisspiller i ATP-turneringens historie, som ligger nummer ét på verdensranglisten. Foto: Scanpix/John Thys
Scanpix/John Thys
Det schweiziske tennisfænomen vandt i Holland og slår dermed Andre Agassis rekord som ældste verdensetter.
36-årige Roger Federer bliver ved med at imponere på tennisbanen.
Fredag sørgede den rutinerede tennisprofil for endnu en milepæl i karrieren, da han blev den ældste verdensetter i ATP-turneringens historie.
Det skete, da Roger Federer vandt kvartfinaleopgøret i ABN AMRO-turneringen i Holland.
Schweizeren besejrede hollandske Robin Haase med 4-6, 6-1, 6-1, og dermed har Roger Federer nok point til at overtage førstepladsen på verdensranglisten, når den bliver opdateret i næste uge.
Her skubber Australian Open-vinderen spanske Rafael Nadal væk, og Roger Federer er dermed tilbage på førstepladsen for første gang siden november 2012.
Rekorden tilhørte indtil fredag André Agassi, der var verdensetter i en alder af 33 år og 133 dage.
Roger Federer er samtidig den spiller med den største periode imellem sine placeringer som verdensetter, da der er gået fem år og 106 dage siden, at schweizeren senest var nummer ét i verden.
Roger Federer er allerede indehaver af rekorden for flest uger på førstepladsen hos mændene, da han i alt har været verdensetter i 302 uger i karrieren.
Roger Federer har vundet 20 grand slam-titler indtil nu, hvilket er rekord, og den seneste grand slam-triumf kom for få uger siden, da Federer vandt Australian Open for andet år i træk.
Den turnering har han i alt vundet syv gange, mens French Open er vundet en enkelt gang i 2009.
Fem gange har tennisstjernen løftet pokalen i US Open, og otte gange har han sejret i Wimbledon.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned