Roger Federer: Dødstrussel distraherer mig
Foto: Peter Parks /Scanpix
Peter Parks /Scanpix
Den schweiziske tennisstjerne Roger Federer indrømmer, at han er blevet en anelse distraheret, efter at han for nylig modtog en dødstrussel i forbindelse med ATP-turneringen Shanghai Masters.
En blogger skrev på en populær kinesisk hjemmeside, at han ville dræbe Federer den 6. oktober.
- Det er klart, at det har distraheret mig en smule. Det er der ingen tvivl om. Man skal være opmærksom på alt det, der sker rundt om én, siger Roger Federer.
- Men sådan er det alle steder, hvor jeg befinder mig, fordi jeg er berømt og den slags.
Mens den brede offentlighed først fik kendskab til dødstruslen i denne uge, så har Federer kendt til det makabre blogindlæg i 10 dage.
- Det det kom ud i medierne, så ændrede det sig. Det kom ud overalt, og det er jeg lidt skuffet over.
- Det var bare noget, der stod som en lille ting på en hjemmeside. Det var ikke særlig klart eller konkret. At det kan kreere så store overskrifter overrasker mig, siger Roger Federer.
Shanghai Masters begynder søndag og den schweiziske tennisstjerne er topseedet i den stærkt besatte turnering, der også har deltagelse af Novak Djokovic og OL- og US Open-vinderen Andy Murray.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde