Roger Federer skal holde lang pause efter operation
Roger Federers vedvarende knæproblemer holder ham ude i de kommende måneder. Foto: Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix
Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix
Roger Federer kommer ikke i aktion ved US Open og skal holde flere måneders pause efter en knæoperation.
Roger Federer misser årets sidste grand slam, US Open, der begynder i slutningen af august og skal holde en lang pause efter en knæoperation.
Det meddeler den schweiziske tennisstjerne på Instagram søndag.
- Jeg kommer til at være på krykker i mange uger og væk fra spillet i mange måneder, siger Federer i en video på det sociale medie og fortsætter:
- Det bliver selvfølgelig svært på mange måder, men samtidigt ved jeg, at jeg gør det rigtige, for jeg ønsker at være ved godt helbred.
Han giver desuden udtryk for, at gerne vil give sig selv et flig af håb om, at han kan vende tilbage til touren i en eller anden form.
- Jeg er realistisk, tag ikke fejl. Jeg ved, hvor svært det er at blive opereret igen i min alder. Jeg vil forsøge.
40-årige Federer har holdt pause siden kvartfinalenederlaget til polakken Hubert Hurkacz ved Wimbledon i juni på grund af sine vedvarende knæproblemer.
Han var også ude det meste af 2020 og i starten af 2021 på grund af sit knæ.
Federer har ligesom rivalerne Rafael Nadal og Novak Djokovic vundet 20 grandslamtitler i sin karriere.
Fem af dem har været ved US Open, og den seneste var i 2018, da han vandt Australian Open.
Federer har vundet i alt 103 titler, og han har ifølge AFP ligget nummer et på verdensranglisten i 310 uger gennem sin glorværdige karriere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned