Roglic jagter nye mål efter ny Vuelta-triumf
Primoz Roglic (i midten) sluttede med kun 24 sekunder ned til Richard Carapaz (til venstre) på andenpladsen i det endelige klassement. Foto: Sergio Perez/Reuters
Sergio Perez/Reuters
Primoz Roglic har stadig nogle ting, han vil opnå, efter igen at have vundet Vuelta a España.
Ikke meget har været, som det plejer, i 2020. Men søndag blev cykelfans mindet om, at det trods alt ikke er alt, der er blevet vendt på hovedet under coronapandemien.
Her kunne Primoz Roglic nemlig for andet år i træk lade sig hylde som samlet vinder af Vuelta a España.
Slovenerens triumf blev en realitet, da feltet rullede over målstregen i den spanske hovedstad, Madrid.
- Jo mere man vinder, jo mere lærer man at nyde det, men det er altid en anderledes følelse. Det er et anderledes løb, og man kan ikke sammenligne det meget noget andet, siger Jumbo-Visma-stjernen efter sejren ifølge Reuters.
- Det er fantastisk, og jeg er meget glad for at være på dette hold. Det er smukt at slutte sæsonen på denne måde. Der er stadig nogle mål, jeg gerne vil opnå i min karriere. Det er en enorm motivation for mig i de kommende år.
Primoz Roglic endte med at vinde Vueltaen med blot 24 sekunder ned til Richard Carapaz (Ineos) på andenpladsen. Britiske Hugh Carthy fuldendte podiet i Madrid.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker