Røgslør fra Olsen: Bendtner måske på bænken
Fodboldlandstræner Morten Olsen fortsætter med at lade omverdenen gætte på, om Nicklas Bendtner starter inde i fredagens VM-kvalifikationskamp ude mod Bulgarien trods kun 10 minutter på banen for Juventus i sæsonen.
- Glem ikke, og det gælder også for udtagelsen af Bendtner, at vi har to kampe. Bruger vi ham ikke i den første, bruger vi ham måske i den næste. Sådan gælder det for en del andre, siger Morten Olsen og henviser til tirsdagens kamp i Milano mod Italien.
Umiddelbart lader landstræneren ellers til at være tilfreds med det, han har set fra Bendtner i ugens løb.
Men Morten Olsen bliver ved med at holde spørgsmålet om en mulig bænkeplads til Bendtner åben.
- Bendtner har været i ganske udmærket form, og heldigvis for ham, så har andre, som også kæmper om samme plads, også været det.
- Det skærper alle sammen, at spillerne skal være helt oppe på dupperne for at komme i betragtning til startopstillingen, lyder det fra Morten Olsen.
Den 19-årige FC København-angriber Andreas Cornelius er formentlig Bendtners skarpeste rival til pladsen som førsteangriber.
Danmarks kamp mod Bulgarien begynder fredag klokken 20 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde