Alt peger på, at FC København igen kan cruise superliga-guldet hjem efter søndagens 2-0-hjemmesejr i topkampen mod AaB.
Ni point fører FCK ligaen med efter blot ni spillerunder, men FCK-træner Roland Nilsson mener ikke, at der allerede kan tales om, hvor mange point københavnerne vinder med.
- Det er alt for tidligt at snakke i de baner. Jeg tænker kun på at bygge holdet op og forbedre os. Så må vi kigge på det andet senere, siger Nilsson.
Svenskeren, der afløste Ståle Solbakken i sommer, har især arbejdet meget med at få FCK's forsvar til at fungere.
- Når man som FCK har mistet tre ud af fire spillere i bagkæden over sommeren, så er det nødvendigt at fokusere på forsvaret først. Det er vigtigt at få et solidt forsvar først, så vi ikke taber kampe, forklarer Nilsson.
Og det er gået ganske godt. Otte sejre og en enkelt uafgjort i ni kampe, hvor modstanderne kun har scoret fem gange mod FCK'erne, er imponerende tal.
Men det er også lidt skuffende, at ingen af de andre hold har kunnet presse det nye FCK-hold noget mere.
Nilsson synes dog ikke, at konkurrenterne skuffer, eller at niveauet i Superligaen er for lavt.
- Vi mødte AaB i dag, og de var et rigtig godt hold. Vi måtte spille en vældig god omgang fodbold for at vinde.
- Vi er bare gode til at vinde kampe, det er vores styrke. Vi spiller måske ikke på toppen af det, vi kan, men vi vinder kampene, siger Nilsson.
FC Nordsjælland på andenpladsen har ni point op til FCK. OB kan med en sejr ude over AC Horsens i mandagskampen lukke hullet til otte point.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker