FC Københavns spillere gjorde det godt spillemæssigt, men de var ikke gode nok i afslutningerne, da holdet onsdag aften tabte 0-1 til engelske West Ham i en træningskamp i Parken.
Det mener de danske fodboldmestres træner, Roland Nilsson.
- Jeg synes, vi spillede godt, men vi var desværre ikke skarpe nok - men det, ved vi, kommer, når vi får sammenspillet til at hænge lidt bedre sammen, siger svenskeren til FCK's hjemmeside.
Roland Nilsson er tilfreds med at have spillet mod en engelsk modstander, kort før FCK skal op imod irske Shamrock Rovers i tredje runde af Champions League-kvalifikationen.
- Shamrock Rovers minder nok lidt om West Ham, når vi snakker fysisk, og derfor var det også godt at møde englænderne.
- Al international modstand er godt, og det er godt, at vi prøver kræfter med noget andet end Superligaen. Nu vil vi prøve at få Shamrock Rovers at se, men først og fremmest så gælder det altså OB lørdag aften, siger Roland Nilsson.
FCK møder på lørdag OB i Parken i anden spillerunde af Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde