Roma forbliver pletfri på hjemmebane
AS Roma holder trit med førerholdet Juventus efter 3-0-sejr over Torino.
Roma havde inden weekenden ikke prøvet andet end at vinde hjemme på Stadio Olimpico i denne Serie A-sæson.
Og sådan er det fortsat efter en komfortabel 3-0-sejr over FC Københavns gruppemodstander i Europa League Torino.
Romerne havde helt styr på begivenhederne og bragte sig foran allerede efter få minutter spil ved Vasilios Torosidis.
Senere bragte Seydou Keita sit hold på 2-0 inden pausen, og efter en times spil knækkede Adem Ljajic Torinos sidste modstandskraft med kampens sidste mål.
Med sejren holder Roma sig på tre points afstand af førerholdet Juventus og har fire point ned til Napoli på tredjepladsen.
Et stykke længere nede i tabellen finder man Inter, der skuffende måtte nøjes med 2-2 mod Verona.
Milano-holdet bragte sig på 2-1 et par minutter efter pausen, og alt så lyst ud for de mangedobbelte italienske mestre.
Men så trak Gary Medel sit andet gule kort, og så var Verona pludselig en mand i overtal.
Det udmøntede sig dog først kort før tid, hvor Nicolas Lopez sørgede for udligning og pointdeling.
Den tidligere Bayern München-spiller Luca Toni kunne dog have sikret gæsterne yderligere to point, hvis han havde omsat det straffespark, som han brændte i forbindelse med Medels udvisning.
De to hold ligger på henholdsvis niende- og tiendepladsen i tabellen, mens der er landskamppause.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet