Roma-målscorer: Det er utroligt og vanvittigt
Edin Dzeko og AS Roma leverede den helt store overraskelse, da romerne sendte selveste FC Barcelona ud af Champions League med en hjemmesejr på 3-0 i returmødet i kvartfinalen. Foto: Reuters/Tony Gentile
Reuters/Tony Gentile
AS Roma blev klar til semifinalen i Champions League, og det var næsten mere, end Edin Dzeko kunne kapere.
AS Roma gjorde tirsdag aften, hvad kun de færreste på forhånd havde øjnet.
Klubben sendte ikke bare FC Barcelona ud i Champions League-mørket. Det skete efter et utroligt comeback, hvor Roma hjemme vendte 1-4 til en samlet målscore på 4-4.
3-0-sejren på hjemmebanen i Rom betød, at romerne gik videre til semifinalen på reglen om udebanemål.
- Man kan ikke forestille sig det. Jeg mener, at det her var helt utroligt vanvittigt.
- Jeg aner ikke, hvordan jeg skal beskrive det.
- Vi gjorde det her, da overhovedet ingen troede på os, siger Dzeko ifølge uefa.com.
Sejren betyder, at Roma sammen med Liverpool er med, når der fredag trækkes lod til semifinalerne.
De to øvrige deltagere i semifinalerne findes onsdag, når Bayern München møder Sevilla i Tyskland, og Real Madrid tager imod Juventus.
Her har Bayern München en 2-1-sejr på udebane i første opgør, mens Real Madrid vandt 3-0 i Torino i det første opgør mod Juventus.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde