Efter lørdagens 2-2-resultat hjemme mod Catania er det ikke sikkert, at Roma slutter på en af de europæiske pladser i Serie A.
Roma forbliver på syvendepladsen, men efter søndagens øvrige kampe i sæsonens næstsidste spillerunde kan det være slut med de europæiske drømme for i år. Der er to point op til Inter på sjettepladsen, der giver adgang til Europa League.
Simon Kjær spillede hele kampen for Roma, der havde anfører og klublegende Fransesco Totti som helt og skurk. Han brændte et straffespark ved 0-0, men bragte hjemmeholdet foran 1-0 og udlignede i anden halvleg til 2-2.
Roma-spillerne væltede sig i chancer og især Totti havde mange af dem. Catanias hold scorede på et straffespark og en yderst flot frisparkskombination, som Giovanni Marchese flot afsluttede med en bombe af en afslutning.
Simon Kjær er lejet ud til Roma fra tyske VfL Wolfsburg, og det er endnu uvist, hvor danskeren spiller i den kommende sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker