Roma-præsident kaster mudder efter dyr Bayern-forsvarer
Bayern Münchens nye spiller, Mehdi Benatia. Foto: Alexander Hassenstein/dpa/POLFOTO
Alexander Hassenstein/dpa/POLFOTO
Mehdi Benatia er en løgner, siger Romas præsident, der kalder den nye Bayern-forsvarer "gift" for et hold.
Bayern Münchens Mehdi Benatia er sæsonens dyreste nyindkøb i den tyske Bundesliga og en eftertragtet forsvarer, men i sin tidligere klub, AS Roma, er marokkaneren ikke længere velkommen.
Benatia hævder nemlig, at han slet ikke ønskede at forlade Rom, og at det var Roma-ledelsen, der ønskede at score en stor transfersum ved at sende ham til Bayern.
Det har gjort Romas præsident, James Pallotta, så rasende, at han har lagt en erklæring op på klubbens hjemmeside, og her bliver der ikke lagt fingre imellem. Han kalder Benatias udtalelser for "digterier".
- I juli blev vi enige om at give ham en bonus og en lønforhøjelse. Jeg fortalte ham, at jeg under ingen omstændigheder ønskede at se ham skifte klub, og han sagde, at det var han lykkelig for.
- I den følgende måned løj han over for træner Rudi Garcia og sine holdkammerater om størrelsen på sin bonus og sin vilje til at blive i klubben. At han har løjet over for mig, kan jeg leve med. Men at lyve over for Rudi Garcia og medspillerne er uacceptabelt.
- Jeg sagde til sportsdirektør Walter Sabatini, at Benatia er gift for os, og at jeg ikke ville have ham hos os længere. Det handlede ikke om penge. Det handlede om, hvilke personligheder vi vil have i omklædningsrummet, lyder de hårde ord fra James Pallotta.
Mehdi Benatia kostede Bayern München 26 millioner euro (193 millioner kroner). Den marokkanske landsholdsspiller har skrevet en femårig kontrakt med den sydtyske storklub.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned